Thoughts for Food

Sådan skaber du et køkken, der er en kok værdig!

0

Følgende artikel er betalt og udarbejdet i samarbejde med den eller de hjemmesider, der linkes til.

I de senere år har vi oplevet en stigende interesse inden for madlavning, gode råvarer og økologi. TV-programmerne bugner af tilbud til de folk, der ønsker at komme tættere på naturen, nakke og æde et dyr eller lave mad, der er noget ud over det sædvanlige. Kokkene er de nye stjerner, og mange af os drømmer om at gøre dem kunsten efter og tage vores madlavning til nye højder. Og det kræver uden tvivl, at man ikke går ned på udstyr. Så vi guider dig til, hvordan du skaber det bedste miljø i dit køkken, der er emmer af luksus.

Stålbord

Får du også kaffen galt i halsen, når du ser folk gå på kompromis med hygiejnen og eksempelvis ælte brød på en bordplade, der har revner og sprækker. Nuvel, så er du ikke den eneste. 

Det er da heller ikke uden grund, at de fleste industrikøkkener har bordplader lavet af stål. Og hvis du drømmer om at skabe en madlavningsoase, er stålbordet da også vejen frem. Eksempelvis skal du ikke bekymre dig om, hvor du skal sætte varme gryder eller pander, for bordet kan klare meget høj varme. Hvis du elsker at bage, er stål også ideelt. For det er nemt at ælte på, ligesom du let kan rulle dej direkte ud på bordpladen.

Køkkenknive, der holder

Hvis du er, som vi danskere er flest, så har du temmelig sikkert et ret lemfældigt forhold til din knivskuffe. For hvem har ikke et par farvede urteknive fra Søstrene Grene? Halvdelen af et knivsæt, der var en firmagave for ti år siden? Eller et par sløve skæreknive, man kunne få for samlemærker i dit supermarked?

Og her må vi smide gå ikke ned på udstyr-trumfkortet. For det er altså ikke uden betydning, hvilke knive du bruger til din madlavning. Har du nogensinde købt dig fattig i en færøsk laks? For blot at maltraktere kødet med din usle kniv? Ja, det gibber i en ved den blotte tanke. Derfor bør du investere i et par gode og professionelle knive, der gør madlavningen til en leg. 

Men. For det er et men. Læg for Guds skyld ikke dine dyre knive i en skuffe, hvor de krydser klinger og bliver ødelagte. Giv dine knive de bedste forhold, og hæng dem på væggen på en skinne fra Hvalsøe. På den måde passer du ikke alene godt på dem – du kan også nyde synet af dem. Det giver også et godt overblik, så du ikke skal stå og hive den forkerte kniv op af knivblokken eller rode efter den i skuffen.

Glas og plastik 

En anden måde, hvorpå du kan give dit køkken en professionel makeover, er ved at opbevare dine råvarer i gennemsigtige bøtter. Det skaber et supergodt overblik i skabe, skuffer og køleskab. Samtidig slipper du for alle de kedelige poser, der skal holde indholdet friskt.

Der findes mange muligheder derude. Hvis du gerne vil køre det naturlige valg og undgå mulige forstyrrende stoffer, kan du vælge bøtter i glas, såsom Weck skåle. Hvis den slags ikke optager dig, findes der utallige muligheder i plastik.

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.