Thoughts for Food

Perfekte retter til de lune sommeraftener

0

Hvem elsker ikke sommeren? Lune dage og nætter, grønne græsplæner og masser af lyse timer. Der er rig mulighed for at bruge tiden udenfor og til at lave ting, som de andre årstider ellers udelukker. Det gælder blandt andet at bruge aftenerne på terrassen i godt selskab og med lækker mad. Men hvilken type mad er det, at man skal servere en skøn sommeraften? I artiklen her vil du blive præsenteret for, hvad man kan karakterisere som vaskeægte sommermad, og du vil selvfølgelig også finde lidt inspiration til, hvilke retter du skal servere næste gang, aftentimerne skal bruges på terrassen.

Det helt essentielle

Der findes ikke én ting, som man serverer om sommeren, men til gengæld er der en masse essentielle ting, som mere eller mindre altid er en del af ægte sommerretter. Grill er et af de helt store nøgleord, og hvis denne ikke har været i gang mindst fem gange hen over sommeren, så har det simpelthen ikke været rigtig sommer. Der er intet, der slår smagen af grill, og derfor gælder det om at være flittig bruger af den, når muligheden endelig byder sig.

Foruden grill er kolde retter også et hit i sommervarmen, og det gælder ikke kun i forbindelse med desserter. Nogle sommerdage er alt for varme til, at man har lyst til at spise noget varmt til aften, og det er her, at de kolde retter gør gavn.

Så er spørgsmålet bare, hvilke retter kan du så lave, som indeholder én af tingene eller begge på en gang?

Pølser og kartoffelsalat

Mange sommerdage har man været ude eller slappet så meget af, at man ikke orker at lave det helt vilde til aftensmaden. Til disse dage kan du vælge at lave en lækker kartoffelsalat og smide nogle pølser på grillen. På den måde får du både smagen af grill og den kolde, friske ret blandet sammen.

Det er dog ikke kun pølser, der går godt sammen med kartoffelsalaten. Hvis du har tid og overskud til mere end pølser, kan du også servere noget lækkert kød hertil.

De kolde retter

Der kommer rigtig mange dage, hvor varm mad bare ikke er særlig tiltrækkende i løbet af sommeren. Til disse aftener kan du lave en god hjemmelavet koldskål og drysse din yndlingstopping herpå. Det er utrolig nemt at lave en koldskål, og så smager den drøngodt.

En anden kold sommerret, der er god til de varme dage, er pastasalaten. Du kan putte hvad som helst i en pastasalat, og du kan derfor lave en, der lige falder i din smag på denne bestemte dag. Der er altså ikke nogen fast opskrift herpå, og det er derfor kun din fantasi, der sætter grænser.

Lækkert kød og salat

Til de aftener, hvor der kommer gæster, eller du har lyst til noget ekstralækkert, kan du smide et stykke lækkert og saftigt kød på grillen og servere det med en frisk salat, samt en skøn og kold dressing hertil. Foruden dette kan du benytte dig af muligheden for nye kartofler, som det kun er sommeren, der byder på. Hvis du har grønne fingre, kan du også dyrke dem selv – det er altid lækkert med fødevarer fra egen have.

Lidt ekstra dessert

Sommeren er en årstid, hvor der er masser af undskyldninger for at spise dessert. Bær og frugter springer frem overalt, og det kan du udnytte til at lave en lækker rabarbertærte eller jordbærgrød. For at få det kolde element kan du altid tilføje en skefuld is hertil. Det er altid tilladt at snige lidt is ind her og der om sommeren – det gælder især på de varme dage.

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.