Thoughts for Food

Morgenmad som kulinarisk oplevelse

0

Vi kender alle rådet om, at morgenmad er dagens vigtigste måltid.

Om end det ikke er tilfældet for alle, så kan morgenmad oftest være undervurderet. I en travl hverdag, hvor man står tidligt op, kan morgenmaden tit blive nedprioriteret til fordel for lidt længere tid under dynen.

Morgenmad er dog vores start på dagen rent madmæssigt og skal holdes vores blodsukker stabilt, helt indtil frokost. Det er derfor vigtigt med en god og nærende start på dagen.

Selvom det skal gå hurtigt om morgenen, kan morgenmaden sagtens være en kulinarisk oplevelse, i hvert fald i weekenden.

Læs med herunder og få et par tips til en lækker morgenmad.

Æg – din bedste ven om morgenen

Den helt geniale og meget klassiske ingrediens til morgenmad holder stadig. Æg er både super sundt og meget mættende, foruden at være særdeles velsmagende, hvis de bliver tilberedt ordentligt.

Æg har desuden et væld af anvendelsesmuligheder; de kan koges, steges, pocheres og et væld af andre ting.

Hvad med en omelet med laks og spinat? Det er super simpelt og et virkelig nærende morgenmåltid. Find den blandt andre sunde morgenmadsopskrifter her.

Smoothie Bowl – den moderne udgave af morgenmad

Der er altid forskellige trends og madtendenser. Det gælder også, når det kommer til morgenmad. En af disse er den såkaldte ’Smoothie Bowl’, der altså er blendet frugt og grønt, i en lidt tykkere konsistens. I stedet for at drikke den ligesom en traditionel smoothie, kommes den i en skål og spises med ske, ganske som med havregrød.

En Smoothie Bowl er desuden et virkelig sundt og nærende alternativ til den traditionelle morgenmad. Især hvis du styrketrænereller er meget fysisk aktiv.

Her er der igen mange muligheder for at pifte denne herlige morgenmad op. Den kan toppes på et utal af måder, hvor især eksotisk frugt som mango, ananas og diverse bær er et stort hit. Ellers er granola og forskellige nødder, heriblandt cashew, mandler, pekan osv. også en super smagfuld mulighed.

En Smoothie Bowl er ikke nødvendigvis det mest mættende og derfor kan den sagtens suppleres med noget andet. Et blødkogt æg eller 1-2 skiver ristet rugbrød fungerer begge super fint sammen med en Smoothie Bowl.

Havregrød – den ultimative klassiker

Ah, havregrøden. Så er vi tilbage ved barndommens glæder, hvor den klassiske morgenmad i den grad hører hjemme.

I dag er havregrød blevet taget op igen og moderniseret gevaldigt. I stedet for kun at have en måde at servere denne klassiker på, er havregrød nu nærmest gået hen og blevet en videnskab. Der er flere morgenmadssteder, der specialiserer sig i kun at lave havregrød.

Som morgenmåltid har den også stadig sin berettigelse. Især hvis man tænker lidt ud af rammerne og går mere utraditionelt til værks.

Hvad med topping i form af ristede nødder, karamelsauce eller peanutbutter? Den rette topping kan virkelig løfte en traditionel havregrød og give den en helt anden, mere delikat fremstilling. Så kast dig gerne ud i at eksperimentere med denne klassiske morgenmad – det kan sagtens blive en kulinarisk oplevelse, med den rette tankegang.

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.