Thoughts for Food

Mad til mange uden stress

0

I løbet af et år kommer der mange anledninger til at invitere gæster hjem. Der er både fødselsdage, julefrokoster, sommergrill og meget andet. De fleste elsker da også at få lov til at lege vært og stable en lækker aften på benene for en gruppe mennesker, som består af venner eller familie. Alligevel er der altid forbundet nogle udfordringer med det at være vært, og den største udfordring ved det er uden tvivl maden. Nogle vælger at bestille den udefra, fordi de forbinder for meget stress med denne del af planlægningen. Dog behøver det ikke at være sådan, da der findes rigtig mange lækre retter, som man kan lave, uden at det behøver at føre til stress og tidspres.

Enkelt og lækkert

Mad til mange behøver ikke at være svært eller tidskrævende. Det er et utal af muligheder, når det kommer til lækre, gode og nemme retter, der egner sig til mange. Du behøver ikke at diske op med det mest fancy, du kan finde på. Ofte sætter folk lige så meget pris på en hotdog, som på den helt store gourmetmiddag – det er nemlig hyggen, der tæller i sidste ende, og der er næsten ikke noget mere hyggeligt end at spise sammen.

Anretningen betyder rigtig meget for, hvordan gæsterne tager imod maden. Hvis det står som et lækkert tag-selv-bord og er serveret pænt, er der en forøget chance for, at maden vil blive komplimenteret, end hvis det bliver præsenteret i den gryde, som det er blevet lavet i.

3 forslag til nem mad til mange

Hvilke retter er det så, at du kan lave, uden at det skal sætte dig et for stort et tidspres? Der er faktisk et stort antal muligheder.

Lasagne er altid en af de gode og klassiske muligheder, og der er ikke mange mennesker, der ikke kan lide denne ret. Den åbner også op for flere måder at lave den på. Du behøver nemlig ikke at lave den klassiske lasagne, men kan i stedet forsøge dig med en lakselasagne eller en mexicansk en af slagsen. Uanset hvilken form for lasagne du vælger at lave, kan den det meste af tiden passe sig selv, da sovsen skal simre, og efterfølgende skal hele molevitten i ovnen. Du kan derfor bruge tiden andre steder, imens at den bliver færdig og klar til servering.

En anden ret, du kan give dig i kast med, er kartoffelsalat. Det tager ingen tid at lave en lækker og frisk kartoffelsalat, og den er især et hit, hvis du vælger at tilberede den i de varmere måneder. Tilbehøret hertil behøver heller ikke at tage lang tid, da det bare er at stege et par frikadeller på panden eller at smide nogle pølser på grillen. Du kan selvfølgelig også servere noget lækkert kød og salat hertil.

Det tredje forslag, som vil komme på bordet, er madtærter. Disse er fantastiske, hvis du ønsker at skabe diversitet i den mad, som du serverer, eftersom du kan fylde, lige hvad du vil, i tærterne. Du kan både lave en med bacon og broccoli, kylling og porre og en løgtærte med skinke og ost. Hvis du laver sådanne tre, er du sikker på at være godt dækket ind, og der er næsten garanti for, at der er noget, som alle kan lide.

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.