Thoughts for Food

Lækre madideer til barnedåben

0

Livet er fyldt med gode stunder og oplevelser, men den absolut bedste af dem alle er at blive forældre. Det er en helt særlig oplevelse at få lov til at holde sit lille nyfødte barn i armene, og der er intet, der kan slå denne følelse. Når man får sådan en fantastisk gave ind i livet, skal det helt sikkert fejres, hvilket selvfølgelig skal gøres med en barnedåb, så den lille ny kan få sig et officielt navn. Familie og venner skal som selvfølge med til denne fejring, og så skal der selvfølgelig være masser af lækker mad. Hvis der ingen mad er, er det ikke en rigtig fest. Så er spørgsmålet bare, hvad man skal servere.

Mad efter tema

At finde mad til barnedåben er for mange et stort dilemma. Skal man have et tema? Skal maden laves efter, hvilket køn barnet er? Eller er der en helt tredje mulighed? Som hovedregel bestemmer du helt selv, hvad du vil servere til barnedåben, men selvfølgelig er det sjovt at gøre lidt ekstra ud af det med et tema eller i form af noget, der passer til kønnet.

Hvis du har fået dig en lille datter, kan du vælge at tilføje røde elementer til dine retter. Til desserten kan du servere is med en masse røde bær, eller du kan lave salater til hovedretter, som en melonsalat eller en salat med jordbær, feta og pinjekerner. Ligeledes kan du tilføje blå elementer som blåbær og brombær til salater og desserter, hvis det er en dreng, du har fået ind i familien.

I stedet for blot at fokusere på farven på maden, kan du også lægge fokus på stilen. Har du en pige, kan du lave noget lidt fint mad, som f.eks. tapas, let kød som kylling eller kalkun og flere forskellige salater. Har du derimod en dreng, kan du vælge noget ”mandemad” i form af flæskesteg, brunsovs og kartofler eller andet kød, der kan passe sig selv på grillen eller i ovnen.

Altid en sikker vinder

I stedet for at vælge at servere mad efter et tema eller køn, kan du også vælge at gøre brug af en klassiker, som f.eks. buffeten. Buffeten åbner op for mange muligheder, eftersom du kan servere lige hvad du vil. Du kan vælge den uortodokse løsning og ikke køre en bestemt stil, men i stedet bare fylde et bord op med forskellige retter, der ikke nødvendigvis behøver at have en sammenhæng. Du kan dog også vælge at lave en buffet, hvor retterne komplementerer hinanden.

Til den komplementerende buffet kan du vælge at servere et lækkert stykke svine- og oksekød. Hvis du vil være helt sikker på, at der er noget for alle, kan du også tilføje økologisk kylling til kødlisten. Som supplement til kødet er kartofler i ovnen altid en sikker vinder. Evt. kan du lave dem som hasselbagte eller skære dem i både for at spice det lidt op. Sidst skal du selvfølgelig også have salater til. Lav gerne et par forskellige salater, som en melonsalat, broccolisalat og den klassiske Cæsarsalat, eller arranger det sådan, at gæsterne selv kan blande deres salat.

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.