Thoughts for Food

Guide til dig, der ønsker at starte din egen restaurant

0

Har du en passion for mad, og går du med en drøm i maven om at blive restaurantejer? Så skal du ikke lade dig stoppe af usikkerhed og manglende viden om det at starte en restaurant op. Læs i stedet med i denne artikel, hvor du får nogle konkrete råd til, hvad du skal have styr på ved opstarten af din nye restaurant.

Det rigtige navn

En af de første ting, som du i rollen som kommende restaurantejer skal tage stilling til, er navnet på din nye restaurant. Mange nedprioriterer denne del, fordi de ikke anser navnet som særlig vigtigt. Men det navn, du vælger, er i den grad vigtigt, fordi det er det første indtryk, potentielle gæster får, når de går forbi eller hører om din restaurant. Allerede her danner folk sig et indtryk af, om stedet er noget for dem. Det er derfor altafgørende, at du vælger et navn, der passer til den identitet, du ønsker for din restaurant. Navnet skal først og fremmest passe til den menu, som du har tænkt dig at servere i restauranten. Tænk også over, hvilken målgruppe du primært ønsker at henvende dig til.  Endelig skal navnet gerne skille sig ud fra andre restauranters, da dette vil få folk til at stoppe op og samtidig vil få dem til bedre at huske navnet, når de fortæller om deres oplevelse til andre. Et godt navn til din restaurant er altså et, som er originalt, og hvor gæsterne ved, hvad de kan forvente af restauranten.

Lav en forretningsplan

Når du ønsker at starte din egen restaurant er vigtigt, at du udarbejder en struktureret og detaljeret forretningsplan. Din forretningsplan skal indeholde dine visioner og mål for din restaurant og er en god måde for dig at udarbejde et koncept for din restaurant. Hvilken målgruppe henvender din restaurant sig til, hvordan adskiller den sig fra andre restauranter og hvad skal der være på menuen? Reflektér over, hvorfor der er behov for netop din restaurant i det valgte område, og hvad konceptet skal være. Jo flere refleksioner omkring disse ting du gør dig i din forretningsplan, jo bedre chancer har du for at opnå dine mål og på den måde få succes med din restaurant. En detaljeret forretningsplan kan desuden være nyttig, hvis du skal låne penge til din opstart af banken.

Den rigtige beliggenhed

Når du har udarbejdet din forretningsplan, er du med garanti blevet klogere på, hvor din restaurant skal ligge. Der er flere ting at overveje her, da der er stor forskel på pris og aktivitet fra beliggenhed til beliggenhed. Du skal derfor vælge den beliggenhed, der passer til dit budget, og hvor din målgruppe befinder sig. Det kan i den forbindelse være en rigtig god ide at undersøge markedet for ledige lokaler til restaurering. Ved at sammenligne mange steder bliver du klogere på, hvad du kan få for dine penge. Lokaler med en god beliggenhed koster mere, men det kan samtidig tjene sig hjem igen ved flere besøgende til restauranten. Det er afgørende for din restaurants profit, at du vælger den rigtige placering.

Skab identitet og hyggelig stemning med de rette møbler

Indretningen af din restaurant har afgørende betydning for, om folk finder den hyggelig og indbydende. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at vælge nogle lækre kantinemøbler, som passer til den stil, du ønsker. Det kan være udfordrende at skabe en hyggelig stemning, når der samtidig er bestemte krav til hygiejne, der skal opfyldes. Møbler til en restaurant skal samtidig være i god kvalitet, da de skal kunne holde til at blive brugt af gæster hver eneste dag. Men heldigvis findes der kantinemøbler, som både er i smart design, god kvalitet og som er velegnede til høje hygiejnekrav. Du finder et stort udvalg af disse kantinemøbler her.

Registrér din virksomhed

Når du har styr på dit koncept og har en god fornemmelse af, at din restaurant kan give overskud, så er næste skridt at registrere din virksomhed. Det er her, din virksomhed får sit momsnummer, og det er ikke så komplekst og overskueligt, som det kan lyde. Du behøver blot at logge på nettet, her finder du den registreringsanmeldelse, som du skal bruge. Sørg for at have dine informationer klar om din nye virksomheds branche, din driftsform og dine personoplysninger.

Vær opmærksom på lovkrav

Det er alfa og omega, at du overholder de lovkrav, der er gældende for din virksomhed. Det kan blandt andet være særlige tilladelser, du som restaurantejer skal have. Du skal eksempelvis have udstedt et næringsbrev af det lokale politi for at få tilladelse til at servere mad og drikkevarer i din restaurant. Derudover skal du have godkendt dine lokaler til erhvervsformål, og det får du ved at kontakte din kommunes tekniske forvaltning. Hvis du ønsker at sælge alkohol, skal du have en særlig alkoholbevilling. Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvilke tilladelser der er behov for. Fælles gælder det dog for alle virksomheder, at der skal føres regnskab i virksomheden. Dette er en fordel for dig selv, da det hjælper til at holde overblik over økonomien, men samtidig anvendes et regnskab til at overholde statens regler om momsafregning og regnskabspligt.

Den gode markedsføring

Når din restaurant er klar til at åbne, skal dit største fokus være på markedsføringen af din restaurant. Al begyndelse er svær, og det kan være svært for en restaurant at skaffe gæster i begyndelsen, da folk endnu ikke kender dens kvaliteter. Dit mål med din markedsføring er altså at få flere til at få øjnene op for din restaurant, og der findes adskillige former for markedsføring. Du kan eksempelvis lave flyers, som du kan dele ud i nærområdet. Du kan også vælge at dele smagsprøver ud foran din restaurant, det kan friste få folk til at komme indenfor og samtidig huske din restaurant til en anden gang, hvor de har lyst til at gå ud at spise. Det kan være en rigtig god ide at lave en hjemmeside, da mange potentielle gæster søger efter en god restaurant her. Vær synlig med dine åbningstider og gode kvaliteter, så folk let og hurtigt kan finde de informationer, de har brug for, når de skal vælge restaurant.

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.