Thoughts for Food

Den Sidste Flaske udvider med en ny, lille vinentusiast midt i succesen

Dette indlæg er sponsoreret af den / de hjemmesider, der linkes til.

Det sønderjyske vinfirma Den Sidste Flaske havde en tårnhøj vækst under coronakrisen og har solgt lige så meget vin i april måned som i hele 2019. Under den eksplosive travlhed har iværksætteren Tobias Hinchely Pedersens kæreste hjulpet til og er trådt til i en fuldtidsstilling. Kæresten Julie droppede ud af sine enkeltfag på VUC bare en måned før eksamen, og så var hun samtidig gravid. I oktober måned blev en lille, ny vinentusiast født.

Nybagte forældre til en lille pige

D. 14. oktober 2020 kl. 20.26 blev Tobias og Julie forældre til lille Ella Theodora. Hun kom til verden 16 dage over tid, vejede 4505 gram og var 54 cm lang. Julie fik sagt fødslen i gang over fem dage. Derudover var Julie i aktiv fødsel i ni timer, hvorefter det endte med et kejsersnit.

Tobias og Julie takker hele holdet bag Den Sidste Flaske for at holde det travle firma i gang, mens de har tilbragt en del tid på hospitalet i forbindelse med graviditeten og fødslen. De nyder tiden med den lille ny, men de glæder sig også til at komme tilbage til den voksende vinvirksomhed. I første omgang bliver det dog kun på halvt blus, da der også skal være plads til barsel.

Trods familieudvidelse hviles der ikke på laurbærrene

Tobias og Julie er meget glade og glæder sig til, at Ella bliver gammel nok til at pakke vin på lageret. Der er heller ingen tvivl om, at hvis Ella bare arver en smule iværksætterdrømme fra sin far og interesserer sig for vin, bliver det endnu mere interessant at følge firmaet i fremtiden.

Og selvom der måske nu er kommet en ny, lille vinentusiast ind i billedet, betyder det ikke, at Den Sidste Flaske hviler på laurbærrene. De holder nemlig fortsat gryden i kog, ligesom deres popularitet og salg er i høj kurs. Tallene er stabile, og der er fortsat fart på.

Den Sidste Flaske har også haft en god sommer, da coronakrisen gjorde, at de fik en masse kunder på en kort periode. Derudover er det tydeligt, at kunderne har haft gode oplevelser. Det kan Tobias se på de anmeldelser, de har fået på Trustpilot. Disse gode anmeldelser har firmaet naturligvis ambitioner om fortsætter i mange år endnu.

Store ambitioner for firmaet i fremtiden

Den Sidste Flaske ønsker inden for den nærmeste fremtid at udvide deres sortiment, så de ikke blot forhandler kvalitetsvin til ekstraordinære priser. De vil nemlig også gerne være forhandlere af spiritus og diverse delikatesser. Ofte følger der lækker mad med til et godt glas vin, og derfor ser Tobias salget af andet gastronomi som en naturlig udvikling af succesen.

Derudover udvider Den Sidste Flaske deres lagerkapacitet på Lundsbjerg i Aabenraa. De overtager nemlig hele det lager, de indtil nu har delt med dækfirmaet All Tyres. Det gør, at de kan sende vinordrerne fra dag til dag, da alt bliver samlet på lageret. Før havde de også et lager i Tyskland. I 2021 har firmaet planer om at udvide til Sverige og Tyskland, så der er ikke tid til at blive i den lykkelige babyboble i alt for lang tid.

Kommentarer er slået fra.