Thoughts for Food

5 idéer til indflyttergaver til den studerende

0

Er du på udkig efter en lækker indflyttergave? Er det et ungt menneske, som måske først lige er flyttet hjemmefra, der er den heldige modtager? Så kigger vi her nærmere på fem gaver, der vil falde i god jord hos langt de fleste studerende. 

Dekorative planter 

Rigtig mange mennesker holder af at have fine planter i deres boliger. Især inden for de seneste år er det blevet populært blandt unge at passe planter derhjemme. At købe planter er sandsynligvis ikke det første, man tænker på, når man flytter hjemmefra. Ikke desto mindre kan det gøre en stor forskel for helhedsindtrykket af boligen, at der er pyntet med grønne planter. Netop derfor er det også en oplagt indflyttergave. En grøn plante er desuden en god værtindegave, hvis du har brug for en sådan. 

Har du grønne fingre, kan du selv dyrke en stikling til den heldige modtager – det er lidt hyggeligt at vide, at du har passet og plejet planten selv. 

Luksuriøse lækkerier 

Som studerende er budgettet typisk stramt. Derfor sker det også kun sjældent, at man har penge til at købe virkelig lækker mad til sig selv. I indflyttergave kan du derfor sammensætte en skøn kurv fyldt med delikatesser, som normalt ikke ryger i den studerendes indkøbskurv. Den kan fyldes med krydderier, salt, olivenolie, kvalitetschokolade og en sund bar eller tre. Det vil uden tvivl falde i god jord, og du kan jo skræddersy kurven, så den passer helt perfekt til det kære unge menneske. 

Du kan også vælge at give vedkommende en tur ud at spise eller til øl- eller vinsmagning, hvis smagsløgene skal forkæles lidt. Restaurantbesøg er der kun sjældent plads til i budgettet, så det er den perfekte gave. 

Rendyrket selvforkælelse 

Lidt i forlængelse af ovennævnte er selvforkælelse også en ideel indflyttergave til den studerende. Giv eksempelvis vedkommende et gavekort til massage, pedicure eller barbering. Sådanne ting vil sandsynligvis ikke blive prioriteret med det stramme budget, og derfor er det også oplagte gaveidéer. Der er ikke mange, der ikke nyder at blive forkælet med en skøn massage eller en anden form for lækker skønheds- eller kropsbehandling, så du kan sikkert også finde på noget, som det unge menneske vil elske. 

Alternativt kan du også vælge at give vedkommende lækre produkter til kropsplejen derhjemme. For eksempel kan de fleste få glæde af en lækker badesalt, en skøn bodylotion eller en velduftende håndcreme. Der er muligheder nok, så hvad der giver bedst mening i det konkrete tilfælde, afhænger blot af det unge menneskes personlige præferencer. 

Uundværligt køkkengrej 

Man kan ikke komme udenom, at der er en masse praktisk ting og sager, man skal have fat i, når man flytter hjemmefra. Eksempelvis er der typisk en hel del køkkengrej, som er rart at have. Det kan være alt lige fra en god saks til salatbestik eller en proptrækker. Meget af dette køkkengrej tænker man som ung ikke på, at man har brug for, før man står og mangler det. Derfor er det rart at få tingene i gave, for så er køkkenet velassorteret allerede fra starten af. 

Sjove spil 

Brætspil er en fantastisk form for underholdning, og forhåbentlig kommer der til at blive tilbragt massevis af sjove og hyggelige timer i den studerendes nye bolig. Derfor er brætspil også en god gaveidé, som sikrer, at der altid er god underholdning at kaste sig over. Du kan finde et væld af forskellige spil, så der er sikkert nogle, der passer til den studerendes præferencer. For eksempel er quizspil ofte en sikker vinder, og det samme gælder strategiske spil. 

Skriv en kommentar

Din mailadresse bliver ikke offentliggjort.